Hoveduploadf12_maerker_i_zjoos_topbilled

Hos zjoos er der mange forskellige mærker at vælge imellem, både de kendte mærker, men også mærker der kun forhandles i zjoos butikkerne.Her kan du læse lidt mere om de forskellige mærker, inden du går på opdagelse i vores butikker.

Ara sko og støvler er flot og klassisk design kombineret med en fuldstændig exceptionel pasform. Det betyder også, at Ara fås i flere forskellige læste vidder, så du altid kan være helt sikker på at få sko, der passer perfekt.

CAT er sko og støvler af absolut højeste kvalitet. De blev introduceret i 1994 som et samarbejde mellem Wolverine World Wide og Caterpillar, der har over 100 års erfaring indenfor gravemaskiner. Oprindeligt er de skabt til brug på byggepladser, men gør nu lige så meget nytte som et råt og urbant modemærke.

CeLaVi er gummistøvler skabt til alt det, de mindste fødder finder på. En unik pasform og en affjedrende bund gør CeLaVis kendte gummistøvler til nogle at de allermest komfortable i verden. Den gode komfort kommer naturligvis altid i mange flotte og farverige designs til børn i alle aldre.

Cult er supercool musthaves for modebevidste piger og mænd, der har fingeren på pulsen og ved, hvad der er hot. Hvad enten du lige står og mangler spidse pumps til lørdag aften eller et par sporty sneakers til jakken, så har Cult altid det sidste nye.

 

Det mest fede er næsten prisen, der betyder, at du kan skifte sko ligeså hurtigt som moden - ligesom du heller ikke behøver at betale en halv million for at ligne én.

 

Forhandles kun i zjoos og Skoringen.

Ecco er en af verdens førende mærker indenfor innovativt og bekvemt fodtøj til kvinder, mænd og børn. Hvad enten du har brug for sko, støvler eller sandaler er Ecco altid en sikker garanti for kvalitet, design og komfort af fineste karat.

Esprit har gennem flere årtier været et af verdens førende mærker i modebranchen. Mærket er kendt for sit ungdommelige og friske snit - og sin høje kvalitet til rimelige priser. Esprit giver råd til lidt hverdagsluksus med deres sortiment af trendy sko, støvler, sneakers, gummistøvler, hjemmesko og sandaler til hele familien.

Gabor er lækre og velsiddende sko til hverdag og fest. I udsøgte skindmaterialer og med en stilren fornemmelse for tidens hotteste trends, er det ikke svært at forstå, hvorfor Gabor bliver ved med at være et af verdens mest populære skomærker.

Geox er godt og lækkert italiensk kvalitetsdesign til børn og voksne. Frem for alt er Geox kendt for deres revolutionerende udvikling af den såkaldt "åndbare sko". En beskyttende membran i sålen transporterer fugt væk fra foden - og holder samtidig vandet væk. På den måde sikrer Geox størst mulig komfort til fødderne - både sommer og vinter.

Det populære skomærke Kangaroos har altid været kendt for at være lidt ud over det sædvanlige. Her finder du unikt design kombineret med kvalitet og høj funktionalitet til både børn og voksne. Sådan må det sikkert også være, hvis man oprindelig er født med en lille lomme til nøgler og en sål udviklet af NASA.

Nok blev den lille krokodille i sin tid spået til at være en modedille, men sådan ser det nu ikke ud til at gå. Tværtimod står Lacoste - og Lacostes linje af sneakers og tennissko - for en cool, tidløs og afslappet elegance, der bliver ved med at klæde både det unge og lidt ældre publikum.

Er du til moderne og tidløs elegance - og sikker på din stil - så er Luze et indlysende valg. Luze har altid et stort udvalg af lækre modeller, der i gode kvalitetsmaterialer og med feminin kant sikrer dine fødder super velvære - og det perfekte look.


Med Luze får du ganske enkelt sko og støvler, der på bedste vis - og til en god pris - forener behagelig komfort med en smart og stilfuld attitude.

 

Luze forhandles kun i zjoos.

Merell har gennem mere end 30 år været kendt for deres trendsættende løsninger indenfor kvalitet og komfort. Bl.a. står Merrell bag den såkaldte Q-form - en helt unik mellemsål, der er fuldstændig skræddersyet til kvinders måde at bevæge sig på.

Mia maja er et rigtigt godt valg til små modebeviste piger, der er på vej til at blive store. Nok er der kælet for designet og farverne - og nok kommer de med et hav af smarte trendy detaljer - men samtidig tilfredsstiller de alle de praktiske behov, der må være. Kvaliteten er høj. Pasformen er god. Det samme er prisen.

 

mia maja er ganske enkelt sko og støvler med omtanke - og med et fornuftigt blik for det voksende modebehov hos de yngste piger.

 

Forhandles kun i zjoos og Skoringen.

Odiin er indbegrebet af kvalitet og stil til mænd.  Det er klassisk moderne design i høj kvalitet og med mange eksklusive detaljer. Alt er præget af en super forarbejdning, der naturligvis også sikrer god pasform og behagelig komfort.

 

Med Odiin, der specifikt er designet til den nordiske mand, er du garanteret selvsikre modesko og lækker kvalitet til overraskende gode priser.

 

Forhandles kun i zjoos og Skoringen.

Primigi er et italiensk børnemærke, der gennem 30 år har specialiseret sig i lækkert kvalitetsdesign til små fødder. Gode udvalgte materialer og det unikke Primigi System gør sko og støvler korrekte og behagelige at gå i - og sikrer samtidig en fantastisk lethed og åndbarhed.

Skofus er et godt og trygt valg, hvis du vil klæde dit barns fødder rigtigt på. Med Skofus sko og støvler får du ikke bare søde, sjove og seje designs, der matcher tidens mode og tendenser - men også en garanti for udvalgte kvalitetsmaterialer skabt præcis til børns fødder og udvikling.

 

Skofus testes løbende, så skoene og støvlerne konstant lever op til de store krav, de mindste stiller.  Det betyder, at du kan forvente dig utrolig holdbarhed og slidstyrke. Resultatet er en unik kombination af sjov praktisk mode, optimal komfort og høj kvalitet til en fornuftig pris.

 

Forhandles kun i zjoos og Skoringen.

Tarmax er til de helt unge drenge, der både elsker action og superseje sko og støvler. Med Tarmax får de nemlig cool og trendy street-design kombineret med stærke kvalitetsmaterialer og en fantastisk komfort. Der er ganske enkelt kælet for detaljerne på den seje måde.

 

Det gør dem også utrolige behagelig at have på - uanset om der er dømt dømt 'show-off' på skaterbanen eller kapløb i skolegården.

 

Forhandles kun i zjoos og Skoringen.

Vagabond er cool svensk design og mode - og superlækkert håndværk. Med et vaskeægte strejf af det nordiske leverer Vagabond høj kvalitet og trendsættende fashion til ham og hende, der gerne vil være lidt længere fremme i skoene end alle andre.

Navnet siger det næsten selv. Xpress er mærket for de friske og hurtige tøser, der har ligeså meget styr på moden som mor og storesøster. Med Xpress får tøserne simpelthen et stort udvalg af alt det nye og hotte - uden at de behøver at være bange for, om de nu kan fylde skoene ud.


Det bedste - efter storesøsters misundelse - er samtidig, at hverken mor eller far behøver at bekymre sig om kvaliteten. Den er i top. Eller prisen. For den er god.

Login