Kidz
Hos zjoos finder du sko til alt det, de seje piger og drenge finder på - og altid i flotte farver og af høj kvalitet. Aktive børn fortjener kun det bedste til deres fødder. Vi har altid et bredt udvalg af lækre mærkevarer og egne spændende mærker.
I zjoos finder du nu også Skofus. Skofus har i 25 år sikret børn mellem 0-6 år den optimale pasform, de bedste kvalitetsmaterialer og den bedste støtte til små, voksende fødder.
Vi ved godt, at det kan være svært at vælge. Men vi hjælper gerne hele vejen med at finde de sko, det lige præcis skal være.
Tryghedsgaranti
Det er vigtigt, at dit barn prøver skoene på i butikken. Men den
rigtige test af skoenes pasform og størrelse starter først, når I
er kommet hjem, og dit barn har gået, løbet og leget i
dem.
Derfor tilbyder vi en tryghedsgaranti for dine børns
fødder:
Børnevenlig betjening og kompetent rådgivning af fagligt dygtig personale.
Fokus på at skoene passer til netop dit barns fod og behov.
14 dages ombytningsret - også efter flittig brug - hvis skoene ikke passer optimalt.
Hvis der byttes til et par dyrere sko, betales prisdifferencen.
Hvis der byttes til et par billigere sko, udbetales
differencen.
Kvitteringen skal være forsynet med 'Tryghedsgarantiklistermærket
for, at ombytningen kan finde sted.
Top 5 for børn:
Fast og støttende hælkappe
Bøjelig og skridfast sål
Snøre og velcro over vristen
Fodformet facon
14 dages tryghedsgaranti
Vokseværk
Dit barn vokser hele tiden. Vær opmærksom på, at det ofte sker i ryk. Kontroller dit barns sko jævnligt for at sikre at størrelsen er den rigtige. Det kan nemt ske, at der skal 2 par sko til på en sæson.
Når du køber sko til dit barn, skal de som hovedregel være ca. 1,5 cm. længere endbarnets fod. 0,5 cm. til at rutsche frem og tilbage på. 0,7 cm. voksetillæg og 0,3 cm. til skonæsens runding.
Du er altid velkommen til at få målt dit barns fødder i zjoos.
Strømpevalg
Det er vigtigt at bruge de rette strømper til de rette sko. Undgå strømper, der holder fugten tæt til huden, eks. bomuldsstrømper. Brug uld eller blandingsprodukter som bomuld/nylon eller microfiber.
Dette er specielt vigtigt i forbindelse med produkter af Gore-tex sko og støvler, hvor varmen skal væk fra huden og ud igennem den særlige Gore-tex-membran.
Hjemmesko
Gulvvarme er efterhånden mere reglen end undtagelsen. Derfor handler hjemmesko også mindre om at holde fødderne varme. De skal kunne tilpasse sig den temperatur, barnet opholder sig i og ikke mindst klare strabadserne i forbindelse med leg.
Tempererede hjemmesko med skridsikre såler, der slutter godt om foden giver børnene den største mulighed for at være aktive. At de også kan klare en tur ud til fortovet er heller ikke så dårligt.
Gore-tex
Gore-tex har to fantastiske egenskaber på en gang. På den ene side tillader den ultratynde og vandtætte membran ikke vand at komme ind til fødderne. Og på den anden side sørger den for, at varmen kan komme ud.
Med Gore-tex er sko og støvler helt enkelt 100% vandtætte samtidig med at børnene undgår kolde og klamme fødder.
Gore-tex membranen har som sådan ikke behov for pleje, men det er altid en god idé at imprægnere skoene, inden de tages i brug. Og det er uanset om det er læder, tekstil eller andet materiale.
Brug dog ikke silikoneholdige plejemidler, da disse lukker for membranen og den åndbare funktion.


