Twist of purple

 

Det er slet ikke slut endnu med den lilla bølge. Faktisk bliver lilla igen en af efterårets allervigtigste ingredienser.

 

Trendsetterne siger det. Modeshowene viser det. Det er forbudt at være kedelig. Der skal være pang i paletten og farver i lange baner – og lilla toner rent flag hele vejen rundt. Den bliver simpelthen ikke til at komme udenom - hvad enten du havde fod på catwalken eller øje for bolig og interiør. Glæd dig til lilla i en lang række spændende farvekombinationer, der skaber et nyt og friskt look.

 

Farver med power

Mørkelilla bliver den helt dominerende farve. Den er smuk som en intens kontrast til efterårets grå, sorte og mørkeblå farver. Du kan også vælge at få masser af spræl i kombination med koralrød eller med pasteller som grøn og pink.

 

Lad det være flot og forbløffende. Og ja. Det betyder selvfølgelig også, at der slet ikke nogen grund til at gemme alt det gamle lilla bagerst på hylden her i efteråret. Mix det med det nye lilla. Mix det med de nye farver. Mix det hele som du vil.